SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Vedrørende salg af digitale produkter fra Sikker Profil ApS

CVR: 44853868

C/O Legal Desk ApS

Njalsgade 21F, 2.

2300 København S

 

1. Anvendelse og omfang

Disse betingelser gælder for aftaler mellem Sikker Profil ApS  og kunden om levering af digitale ydelser. Betingelserne gælder medmindre andet fremgår af en særskilt aftale (ordrebekræftelsen).

2. Underretning om bestemmelserne

Kunden henvises til disse betingelser via Sikker Profil ApS’ hjemmeside eller anden skriftlig kommunikation. Betingelserne medfølger ikke ordrebekræftelsen. Overskrifterne i dette dokument er alene til orientering.

3. Ydelser og kundens ansvar

Sikker Profil ApS leverer digitale markedsføringsydelser i overensstemmelse med dansk lovgivning og Kundens behov. Kunden kan indsende materiale, men er selv ansvarlig for eventuelle ændringer foretaget efterfølgende. Kørsel faktureres efter statens takster. Sikker Profil ApS forbeholder sig retten til at bruge leveret arbejde som reference i markedsføring.

4. Aftaleindgåelse

En aftale anses som indgået 1 dag efter ordrebekræftelse. Aftalegrundlaget består af disse betingelser og ordrebekræftelsen, som angiver ydelsens detaljer.

5. Abonnement og priser

Ydelser tilbydes som abonnementsbaserede løsninger:
– Abonnement faktureres for ét år ad gangen og fornyes ikke automatisk.
– Priser fremgår af ordrebekræftelsen og er faste i 12 måneder.
– Herefter kan prisen reguleres årligt med op til 3 % eller i takt med nettoprisindekset.

Forudbetalte abonnementer refunderes ikke ved opsigelse før periodeudløb.

6. Fakturering og betaling

– Faktura sendes elektronisk ved levering.
– Betalingsbetingelser: Netto 8 dage, medmindre andet er aftalt.
– Ved forsinket betaling tillægges 2 % rente pr. måned.
– Rykkergebyr: 100 kr. pr. stk. (maks. 2), samt 310 kr. i kompensation ved inkasso.
– Ved manglende betaling efter 2. rykker lukkes adgangen, og sagen overdrages til inkasso.

7. Ansvar og begrænsninger

Sikker Profil ApS fraskriver sig ansvar for:
– Indirekte tab, driftstab eller datatab
– Systemnedbrud eller force majeure
– Virus og hackerangreb
– Forkert brug af webhotel eller e-mailsystem

Kunden er ansvarlig for lovlig brug og ophavsret til materialer.

8. Fortrydelsesret

Digitale ydelser fra Sikker Profil ApS er specialtilpassede og er derfor ikke omfattet af fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens §12.

9. Opsigelse og ophør

– Aftaler kan opsiges med 30 dages varsel, medmindre andet er aftalt.
– Konkurs eller rekonstruktion betragtes som væsentlig misligholdelse.
– Ved væsentlig misligholdelse kan aftalen ophæves og erstatning kræves efter dansk ret.

10. Tvister

Tvister søges løst i mindelighed. Hvis dette ikke er muligt, afgøres sagen ved Retten i København som 1. instans.